En film baseret på virkelige hændelser

HVIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE har et stærkt kvindecast i centrum og er baseret på virkeligheden for de efterladte i Fiil-familien

Bodil Jørgensen har i kraft af sin rolle som Gudrun fået en særlig tilknytning til Fiil-familien og Hvidsten-området

VIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE har tre kvindelige skuespillere i front. Marie Bach Hansen vender tilbage til rollen som Tulle, der må så grueligt meget igennem. Laura Winther Møller spiller Tulles traumatiserede søster Gerda, der kæmper en indre og skrøbelig kamp om at komme tilbage til det normale liv igen.

Som pigernes mor Gudrun, der klynger sig til et spinkelt håb om at se sine døtre i live igen, er Bodil Jørgensen tilbage i Fiil-familien.  

”Det er en rolle som kravler ind under huden. Det er en hyldest til livet. Om at prøve at få det til at blive godt igen efter nogle forfærdeligt oplevelser. Der var Gudrun en primusmotor. Som hun sagde, når nogle kan dø, så er der også andre, der kan leve. Selv om de levede med nogle svære traumer” 

HVIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE er baseret på virkelige hændelser. Virkelighedens Gulle er her på kirkegården sammen med skuespiller Marie Bach Hansen - i filmen Tulle. Buketten bliver lagt, hvor virkelighedens Tulle er begravet.

Bodil Jørgensen har i kraft af sin rolle som Gudrun fået en særlig tilknytning til Fiil-familien og Hvidsten-området

”Man kan roligt sige, at jeg har fået venner for livet ved at spille denne her rolle. Og i dag tænker jeg, at det handler om at fejre det, som de kæmpede for den gang. Jeg kommer så ofte til området, som jeg kan," slutter Bodil Jørgensen.     

Virkelighedens Gulle, der er datter til Tulle, møder her Bodil Jørgensen, der spiller Gulles mormor i filmen.