Hvidstengruppen bestod af familien på Hvidsten Kro samt en række andre borgere i byen. Gruppen blev fanget af tyskerne i 1944 og otte af dens medlemmer blev henrettet. Seks andre medlemmer kom i fængsel i kortere eller længere tid.
Hvidstengruppen var en dansk modstandsgruppe fra Hvidsten (ca. 10 km nord for Randers), der under besættelsen, i årene 1943-44, deltog i modtagelse af våben, ammunition, sprængstof og faldskærmsfolk, der blev kastet ned af engelske bombefly. Kroejer Marius Fiil, blev på opfordring af godsejer Flemmings Juncker, kontaktet og spurgt om han ville starte og lede en gruppe, der skulle modtage sendinger fra England. Flemming Juncker var den første leder af den jyske modstandsbevægelse og ejer af Overgaard Gods, der ligger lidt syd for Mariager.
Marius Fiil tog opfordringen til sig. Sammen med sin søn og svigersøn etablerede han en gruppe brave mænd fra egnen, der var den første gruppe i Jylland, som modtog våben fra luften.
Medlemmer af Hvidstengruppen
- Kroejer Marius Fiil
- Gudrun Fiil (gift med Marius Fiil)
- Niels Fiil (søn af Marius og Gudrun Fiil)
- Kirstine Sørensen, født Fiil, kaldet Tulle (datter af Marius og Gudrun Fiil)
- Bryggeriarbejder Peter Bergenhammer Sørensen (Kirstines mand)
- Gerda Fiil (datter af Marius og Gudrun Fiil)
- Gårdejer Andreas Stenz
- Dyrlæge Albert Iversen
- Vognmand Anders Venning Stensgaard
- Møller Henning Andersen
- Mekaniker Johan Kjær Hansen
- Købmand Knud Christensen, Randers
- Karetmager Søren Peter Kristensen
- Landmand Jens Stenz (bror til Andreas)
- Chauffør Barner Hyldgaard Andersen (bror til Henning)
- Landmand Svend Andersen
- Radioforhandler Niels Kjær
Lejlighedsvise medhjælpere
- Jens Andersen (bror til Henning og Barner)
- Nis Stenz (fætter til Andreas og Jens)
- Ole Kristensen (fætter til Andreas og Jens)
Gruppens kontakter
- Faldskærmsmanden Ole Geisler
- Læge Svend Thorup Petersen, Randers
- Læge Svend Baastrup Thomsen, Århus
- Skindhandler Jørgen Boje, Randers
- Herreekviperingshandler Henning Brøchner, Randers
- Boghandler Otto Olesen, Randers
- Gårdejer Niels Andersen, Hvidsten (Svends far)
- Politikommissær Jæger, Randers
Hvidstensgruppen udvalgte et område på Allestrupgårds hede, i nærheden af Hvidsten Kro, hvor nedkastningerne kunne finde sted. Her var der et mosehul, der var velegnet til at skjule de tømte containerne. Stedet fik kodenavnet Mustard Point og blev af englænderne betegnet som én af de bedste modtagerpladser i Danmark.
Modstandsarbejdet
Modtagearbejdet foregik ved, at Hvidstensgruppen fik en kode fra den engelske radiostation BBC: ”Hilsen til Elias - Lyt igen”. Når dette kodesignal lød, vidste gruppen, at den skulle være parat til at modtage nedkastninger ved midnatstid, når de engelske Halifax-bombefly fløj henover heden. Når forsyningerne var landet, gjaldt det om hurtigst muligt at tømme containerne og slette alle spor for Gestapo. Når containerne var tømt og smidt i mosehuller, blev indholdet fragtet videre til Hvidsten, og efterfølgende videre til fordeling i mindre depoter i Randers. Herfra blev det sendt ud til sabotagegrupper i Jylland, der brugte sprængstoffet til sabotage mod jernbaner, broer, fabrikker der arbejde for tyskerne og andre steder, hvor der brug for det.
Anholdelsen
I december 1943 blev en engelsk faldskærmsmand taget af tyskerne. Under tortur afslørede han Hvidstengruppen, der herefter blev skygget af Gestapo. Tidligt om morgenen d. 11. marts 1944 blev gruppen omringet og anholdt af tyske soldater. Otte af gruppens medlemmer blev dømt til døden af den tyske krigsret. Henrettelsen fandt sted d. 29. juni 1944 ved skydning i Ryvangen. Seks af gruppens andre medlemmer blev dømt til tugthus. Efter befrielsen fandt man ligene af de otte i Ryvangen. Den 16. juli 1945 blev de gravsat i Hvidsten by, hvor der er rejst en mindesten.
Nogle af gruppens medlemmer slap fri
Kilde: Journalist og historiker Niels Birger Danielsen.
Gudrun Fiil (1890-1972). Ejede og drev Hvidsten Kro frem til sin død.
Kirstine Fiil Møller (’Tulle’, 1918-1983). Arbejdede i perioder på kroen, men flyttede det meste af efterkrigstiden med sin mand, officer Olaf Møller, til hans tjenestebyer – senest i Holstebro, hvor han var oberst og regimentschef for Jyske Dragonregiment. ’Tulle’ afstod fra at søge erstatning fra Frihedsfonden med den begrundelse, at hun og hendes familie havde deltaget i modstandsarbejdet frivilligt og i fuld erkendelse af risikoen.
Gerda Fiil Jessen (1927-1994). Arbejdede i længere perioder på Hvidsten Kro. Erhvervede i 1976 sammen med sin mand restaurant ’Marie Grubbe’ på Tjele Gods, men vendte senere tilbage til Hvidsten.
Gårdejer Andreas Stenz (1911-2000) var den eneste, som det lykkedes at flygte den morgen Gestapo kom til Hvidsten, og han kom med illegal rute til Sverige, hvor han blev resten af krigen og gik ind i Den danske Brigade. Han kom hjem til sin gård, som han imidlertid nogle år senere solgte og flyttede væk.
Svend Andersen (1920-2017) undgik også arrestation og flygtede til Sverige, hvor han ligeledes gik ind i Brigaden. Han fik en arbejdskarriere som officer i bl.a. Jydske Dragonregiment i Holstebro. Boede en årrække i Spanien og til sidst i Knebel på Mols.
Fodermester Jens Stenz (1922-2009) vendte efter tugthusperioden i Dreibergen tilbage til sin fædrene gård i Kondrup og fortsatte med at arbejde i landbruget. Senere fik han ansættelse i Toldvæsenet og levede det meste af sin tilværelse i København.
Knud Christensen (1916-1987) fortsatte efter tiden som tugthusfange sin tilværelse som købmand i Randers.
Barner Andersen (1922-1985), yngre bror til Henning Andersen, kom efter hjemkomsten fra Dreibergen til at bo i Randers, hvor han blev bybuschauffør.
Anders Venning Steensgaard (’Ajs Venning’, 1892-1974), kom efter tiden i tysk tugthus tilbage til Råsted, hvor han fortsatte med at være vognmand.