Kilde: Journalist og historiker Niels Birger Danielsen.
Et særligt, lokalt bidrag til at bevare erindringen om modstandskampen vil stadig blive husket af mange lidt ældre Randers-borgere. Bybuschauffør Barner Andersen (1922-1985), der var lillebror til Henning Andersen og ved krigsretssagen blev idømt tugthusstraf, var en levende og engageret fortæller, der bl.a. besøgte et større antal skoler.
Ifølge niecen Lissy Sørensen havde Barner Andersen under gruppens varetægtsfangenskab i Vestre Fængsel fået en gammel spejderbibel trykket i hånden af den stærkt kristent-nationale modstandsleder Christian Ulrik Hansen (1921-1944), der stod foran at skulle henrettes. Hansen havde holdt en række andagter, der gjorde et dybt indtryk på medfangerne, i en storcelle, hvor også Hvidsten-folkene var indsat. Christian Ulrik Hansen pålagde chaufføren fra Hvidsten at fortælle, hvad der var sket i modstandskampen og i fængslet, så det ikke blev glemt.
Journalist og historiker Niels Birger Danielsen fortæller her om nogle af de overlevende fra Hvidstengruppen eller med tilknytning hertil og hvordan bl.a. Barner Andersen formidlede sin historie om modstandsarbejdet.
Hvidstengruppen har fået en særlig ikonisk status, som de to spillefilm er vidnesbyrd om. En årsag kan være, at medlemmerne var jævne, solide mennesker i et landsbyfælleskab – typer, som de fleste danskere nu som dengang kan identificere sig med og opfatte som hørende til samfundets rygrad. Endvidere var krofolkene kendte uden for lokalområdet, idet et større antal københavnere havde minder om grupperejser til Hvidsten Kro, som de før Anden Verdenskrig havde været med på.
Men den vigtigste grund er formentlig, at de var pionererne. I næsten fire måneder i 1943 var Hvidstengruppen ene om at modtage våben og sprængstoffer. Det blev en afgørende faktor i den sabotageoffensiv, der førte til samarbejdspolitikkens fald den 29. august 1943.
Randers var i den periode arsenalbyen, og byens position i den væbnede modstand blev ved med at være markant. Det var i Randers, at den store sabotage mod jernbanebroerne ved Langå den 18. november 1943 blev organiseret. Randers fik en central rolle i Jens Toldstrups (1915-1991) modstandsorganisation, og byen var hjemsted for den slagkraftige A/S-gruppe, der havde kommunisten Aksel Sørensen som leder (1922-2019).
Journalist og historiker Niels Birger Danielsen fortæller her om, hvordan Randers blev arsenal for modstandskampen i hele Danmark og hvordan arbejdet har påvirket lokalsamfundet for eftertiden.